MIN TIDLIGERE VENINDE PJÆKKER!? Hjælp en ven
Hej BørneTelefonen!
Hjælp! Min tidligere bedste veninde er begyndt at pjække meget fra skole … Vi var gode veninder indtil 6.klasse, men så gled vi ligesom bare lidt fra hinanden. Hun taler ikke rigtig med nogen fra klassen, og når hun endelig er i skole, så sidder hun bare alene og kigger på sin telefon.
Jeg tror ikke, at hendes forældre ved, hvor meget hun pjækker fra skole. Og det virker ikke som om, at lærerne har opdaget, hvor meget hun er væk.
… Jeg har virkelig ikke lyst til at sladre, men skal jeg alligevel sige det til nogen?
Hvad skal jeg gøre?
På BørneTelefonen får vi flere henvendelser fra børn og unge, som har en ven eller veninde, der ikke har det godt. Men hvad gør man egentligt, hvis man har en ven eller veninde, som ikke har det godt? Vi har samlet fire breve fra BørneTelefonens brevkasse, der alle sammen handler om en ven eller veninde, der ikke har det godt. Det her er én af dem! Hør brevet i videoen og vores råd til dig, der har en klassekammerat, der pjækker fra skole.
Hvis du gerne vil have mere hjælp, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Se hvordan vi kan hjælpe >>