barndom
BREV
hej
jeg kan næsten ikke huske noget fra min barndom, jeg ved bare at den var svær. jeg følte mig usynlig i mine forældres øjne, og jeg følte ikke at jeg blev set.
de få ting jeg kan huske er dårlige minder, det er minder som har ændret mig meget over de sidste 5 år. jeg har ikke følt glæde i mange år, jeg ved faktisk ikke hvordan glæde føles overhovedet. min hjerne udelukker de fleste af mine følelser, så det meste jeg oplever er intens frygt, intens tristedhed eller intens vrede, ellers oplever jeg ingenting. helt neutral, ingen følelser. jeg ved at der er noget galt med mig, jeg ved at det ikke er normalt, men jeg forstår ikke hvordan at det kunne gå så galt. jeg fortæller tit mig selv, at jeg havde en god barndom, fordi at andre havde de værre end mig, men min barndom var også svær. ja, jeg havde nogle gode stunder, men det meste der skete er væk, og det er næsten kun dårlige ting jeg kan huske. hele min hukommelse består af dårlige minder. jeg kan huske mange af de dårlige ting som er sket, og jeg har glemt alt det gode. jeg er tit i tvivl om min barndom faktisk var god, eller om jeg bare prøver at overbevise mig selv om, at den var, fordi at jeg ikke vil acceptere at den var dårlig. jeg ville ønske at jeg kunne vide, hvilken person jeg havde været, hvis der ikke var sket de traumatiske oplevelser, som der skete. jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre med mit liv. mine dage bliver brugt på at græde og tænke over, hvordan min liv havde været hvis jeg bare var normal. jeg føler mig fortabt, efterladt og forvirret. jeg føler mig stresset, trist og vred. jeg er vred på verdenen, fordi jeg føler at jeg er blevet fejlet. jeg føler mig trist, fordi jeg kunne have været en anden person. jeg føler mig forvirret, fordi jeg ikke ved hvad jeg nu skal gøre. jeg er træt af mit liv, og jeg ville ønske at jeg bare kunne tage mig sammen til at ende det. jeg er så træt af at være i live.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære du.
Mange tak for dit brev og din tillid. Det kræver et enormt mod at sætte ord på alt det, du går og bærer på, og det mærkes tydeligt, at du har det svært og har haft det sådan i lang tid.
Det er stærkt at du deler de svære tanker
Allerede det, at du skriver så ærligt og åbent, viser en kæmpe styrke og en bevidsthed, som de færreste i din alder har med sig. Det er ikke nemt at dele den slags tanker – men du gør det og du fortjener at blive mødt med omsorg og respekt. Jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig et svar du kan bruge.
Du beskriver en barndom, hvor du ikke følte dig set
Du beskriver også, at dine minder i høj grad er præget af svære og smertefulde oplevelser. Det er fuldstændig forståeligt, at det sætter sig dybt i dig – og at det kan gøre det svært at mærke glæde eller håb.
Følelserne kan gøre for ondt at mærke
Når man grundlæggende ikke er blevet mødt med den tryghed og kærlighed, man har haft brug for, kan det få store konsekvenser for ens følelsesmæssige udvikling. Man kan underbevidst føle sig nødsaget til at undertrykke sine følelser, fordi de gør alt for ondt at mærke. Når jeg læser dit brev, tænker jeg at det giver god mening, hvis det er sådan det er og har været for dig. Hvad tænker du om det?
Det er ikke dig, der er forkert
Du skriver, at du godt ved, at der er noget galt med dig, men her vil jeg gerne fortælle dig, at det du føler og ikke føler, giver rigtig god mening i forhold til det, du beskriver. Du reagerer på noget, der har været – og stadig er – svært. Det er ikke dig, der er forkert.
Du har ret til hjælp
Du skriver, at du føler dig fortabt og alene, og at du nogle gange ønsker, du kunne tage dig sammen til at afslutte det hele. Det gør ondt at læse, og jeg vil gerne sige det klart: Du har ret til at få hjælp. Du fortjener støtte, omsorg og nogen, der tager dine følelser alvorligt – for det, du beskriver, er alvorligt. Ingen skal gå med de følelser alene.
De voksne omkring dig har et ansvar
Når du fortæller om selvmordstanker bliver jeg meget bekymret. Du fortæller også om en svær barndom og nogle traumatiske oplevelser. Det lyder voldsomt. Alt det har du overlevet og prøver hver dag at håndtere og leve med. Men du skal vide at det er de voksne omkring dig, som har ansvar for at du bliver passet godt på og har det godt. Jeg kan ikke lige læse i dit brev om du bor derhjemme. Men hvis du bor hjemme med dine forældre og ikke oplever at de passer så godt på dig, så kan kommunen hjælpe både dig og dine forældre med at det bliver bedre hjemme hos jer.
Du har ret til en bisidder fra Børns Vilkår
Du skal vide at en anden mulighed er, at få en gratis bisidder fra os her i Børns Vilkår.
Det er en person, der kender loven og ved hvordan man får hjælp i en kommune. Grunden til at jeg forslår det er, at når du fortæller at du har det så svært lige nu, så vil jeg gerne tilbyde af du får én bisidder til at hjælpe dig med at kontakte kommunen og høre, hvad der findes af hjælp.
Bisidder kan også gå med til møder med kommunen.
Hvem ved hvordan du har det?
Jeg sidder også og tænker på hvem, der mon ved hvordan det er at være dig lige nu? Du står med et meget stort ansvar og nogle store bekymringer, der ikke er meningen, du skal bære alene som 15-årig.
Derfor tænker jeg på om du mon har betroet dig til nogen? Måske dine forældre ved hvordan du har haft det og hvorfor det er svært for dig lige nu? Det kan også være at du har venner, der ved hvad du har været igennem og at du lige nu går med tanker omkring selvmord?
Hvis der ikke er nogen, der ved det, så vil jeg forslå at du deler det med nogen, du er tryg ved.
For selvom du måske ikke føler det lige nu, er det muligt at få det bedre. Der findes hjælp – og mennesker, som kan støtte dig. Jeg ved, du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre – men du har allerede taget et meget vigtigt første skridt ved at række ud og sætte ord på.
Det næste skridt kunne måske være at dele det med en voksen, du har tillid til – en lærer, en sundhedsplejerske, en pædagog eller måske din læge. Hvad tænker du om det?
Vi ved fra andre breve fra unge med selvmordstanker, at det kan være nemmere at skrive det, man gerne vil sige, end at sige det ansigt til ansigt. Så hvis du har mod på at dele dine tanker med en person, du er tryg ved, så kan du prøve den her guide til, når du skal: fortælle noget svært
Når man har så mange svære tanker som du beskriver, kan det være svært at vide hvor man skal begynde. Du kan fx vise dit brev og mit svar til en voksen, du har tillid til.
Du må også meget gerne ringe til os på 116111 Vi har åbent hele døgnet og er der for dig – uden at dømme, og med et ønske om at hjælpe.
Du skal ikke gå alene med smerten. Der er nogen, der gerne vil forstå dig – og du fortjener at få hjælp til at få det bedre. Selvom det hele lige nu føles håbløst, kan livet godt ændre sig.
Du har allerede vist en enorm styrke ved at skrive til os, og at du har noget vigtigt på hjerte. Det er der et lys i, selvom det måske ikke føles sådan endnu.
Alt det allerbedste til dig fra BørneTelefonen
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
