se video 
Selvmordstanker

Se videoen og hør hvordan samtaler på BørneTelefonen om selvmordstanker kan lyde.

Selvmordstanker

guide

Få hjælp til den svære følelse

Gode råd
TIL selvmordstanker

1

Bag tankerne om selvmord

Når man er ramt af selvmordstanker er det en reaktion på, at noget er blevet for svært at være i.

Det er ikke altid let præcist at forklare, hvad der er svært. Det kan netop handle om mange ting.

Men når man er hårdt ramt af selvmordstanker, så skal der ske noget.

Selvmordstanker er et tegn på, at du har brug for ændringer. Det skal voksne hjælpe dig med.

Det er vigtigt ikke kun at tale om tankerne, men at få hjælp til de ting, der skal ændres.

2

Sig det til en voksen

Alle mennesker kan få det svært og have brug for andres hjælp. Men det kan være svært at sige højt.

Nogle børn og unge er bange for at de voksne vil misforstå dem eller have reaktioner, der er svære at stå med.

Det kan være svært at vide, hvem man kan tale med. Men det kan faktisk være alle voksne, der er omkring dig. Du kan måske sige:

  • ”Jeg gider ikke at leve mere, for jeg føler alt ville være bedre uden mig”
  • ”Jeg har brug for, at du lytter. Nogle gange får jeg det så svært, at jeg tænker på selvmord”

Du kan øve dig hos os på BørneTelefonen, Vi er vant til at tale om selvmordstanker, og vi kan hjælpe dig med at finde frem til, hvem du kan tale med og hvordan du kan sige det.

3

Hav en plan klar

Måske kender du det, at en tanke kan sætte fast. Den kan føles helt umuligt at slippe.

For nogen hjælper det, at have en plan. Noget der giver en pause, ved at fjerne fokus for en stund.

Måske du elsker at spille Roblox, se en serie eller strikke? Du kan finde flere ting, der distraherer tankerne herinde.

4

Ring 112

Du skal altid ringe 112, hvis tankerne presser sig så meget på, at du er ved at miste kontrollen.

Fortæl dit navn og din adresse. Så kommer der hurtigt hjælp.

Læg de ting væk, der er farlige for dig og vent på at hjælpen kommer.

Du kan også samtidig ringe til dine forældre eller BørneTelefonen.

Vores telefonnummer er 116 111. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig.

5

Få professionel hjælp

Der er mange ting, man som barn og ung kan have svært ved at løse alene. Nogle problemer kan være så alvorlige, at en voksen skal hjælpe.

Der er altid en voksen, der ansvar for at hjælpe dig. Faktisk har alle voksne pligt til at hjælpe dig.

Din læge kan hjælpe dig. Lægens telefonnummer står på dit gule sundhedskort.

BørneTelefonens bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært. Læs mere her.

Guide

tegning af papir og notesblok

Min hjælpeplan

Når tanker om selvmord kommer, kan det være rart at være forberedt på, hvad du kan gøre for at få det bedre.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat