De der tanker

Er der nogle af jer der har de der mærkelige tanker?

Som i – hvad hvis jeg begik selvmord på skole toilettet lige her i frikvarteret? Eller, hvordan vil det føles jeg jeg skar mig selv?

Jeg vil ikke fortælle min mor det fordi hun ikke forstår en skid selvom hun er psykolog. Ærligt talt.

Hun har med manipuleret mig og opdrager mig og min lillebror forskelligt. Hell, hun gør det stadig, men nu ved jeg, at hun gør det.

Seriøst, jeg har flere gange tænk på bare at hoppe af broen og bare skide på det hele.

Kun min kæreste og bedstevenner stopper mig.

Jeg har aldrig rigtigt tænkt over det før fordi “andre har det værre”…

Er det bare mig, eller er der andre mærkelige der ude?

Pige, 13 år

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Tak for dit vigtige brev.

Jeg kan læse, at du føler dig ramt af tanker om at skade dig selv – tanker som: Hvad ville der ske, hvis jeg begik selvmord i frikvarteret på toilettet. Hvordan ville det føles, hvis jeg skar mig selv?

Jeg kan se, at du har mange tanker om selvmord og selvskade, som din kæreste og bedstevenner har stoppet dig i.

Du fortæller om din mor, der manipulerer. Det lyder ikke rart. Man kan føle sig udnyttet, snydt og kontrolleret af et menneske, der manipulerer. Man kan føle sig tromlet og overset. Nu ved jeg ikke så meget om, hvad der sker, når du bliver manipuleret af din mor. Men jeg kan regne ud, at der er en sammenhæng mellem, at du har det dårligt – og at din mor er manipulerende overfor dig.

Jeg kan også læse, at din mor opdrager dig og din lillebror forskelligt. Jeg kan se, at du ikke kan lide det. Det får mig til at tænke på, at hun opdrager jer på en måde, du synes er helt unødvendig og gør dig ked af det. Måske føler du dig også manipuleret, når du forsøger at forklare dig eller vil starte en samtale om det? Jeg får det indtryk, at jeres samtaler ikke er gode.

Det føles rigtigt dårligt, når man ikke kan blive forstået på den måde, man har brug for – når ens mor ikke forstår det, der er vigtigt for en.

I sidste uge talte jeg med en person på cirka din alder, der fortalte mig, at hun havde lyst til at gøre noget alvorligt ved sig selv – så andre kommer til at forstå, hvor dårligt hun egentligt har det. Måske har du det lidt på den måde.

Måske har du bare lyst til at stoppe den evige strøm af skænderier og misforståelser – og tanker om selmord kan komme til at føles som et afbræk og en pause.

Det er almindeligt at blive ramt af tanker om at skade sig selv og andre, når man har det rigtigt dårligt og fx er vred.

Det er rart at tænke på, at du har nogle vigtige personer tæt på dig, som stopper dig. Jeg tænker, at dine venner og din kæreste måske også kender til den følelse: At blive virkeligt vred og ked af det, når det ikke lader sig gøre at blive forstået – lige meget hvor hårdt man prøver på det.

Måske du også har brug for at tale anonymt med en person – som du ikke skal være ven med bagefter?  Måske har du brug for at visse ting forbliver mellem dig og en rådgiver, som du ikke skal se igen?

Måske kan du fortælle rådgiveren om lidt flere detaljer – og så kan rådgiveren bedre få ideer sammen med dig

Ideer til, hvad du kan gøre, for at tingene kan blive bedre. Måske har du brug for ikke at bo hjemme i en periode. Eller noget helt tredje. Den slags kan du tale med rådgiveren om. Du har ret til hjælp og til at blive hørt.

Hvis det passer dig, kan du ringe til Børnetelefonen på 116111. Her sidder andre voksne som mig hele døgnet, som meget gerne vil snakke med dig.

Jeg ved ikke, hvad der vil være nemmest for dig? Du kan chatte og SMS’e og ringe.

Jeg ved ikke, om det vil være nemmere for dig at kontakte os, hvis din kæreste eller bedstevenner sidder sammen med dig? Det er du/I i hvert fald velkommen til. Jeg håber, at du tager fat i os og fortæller lidt mere. Så kan vi tale om flere muligheder, du kan prøve af.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat