Efter efterskole

Kæreste dig

Tusind tak fordi du skriver ind til BørneTelefonen, og deler dine tanker om følelserne efter efterskolen. Det er modigt og virkelig godt at række ud og bede om hjælp. Det kan du godt være stolt af!

Livets overgange 

Du har snart afsluttet dit efterskoleophold, og nu skriver du, at folk omkring dig siger, at du skal tage dig sammen.

Det får dig til at fryse og gå i stå.

Du skriver også, at du bare vil skrige ud, sige hvad du føler, sige hvad du har brug for, men ikke kan.

Det kan jeg virkelig godt forstå, og det lyder også frustrerende ikke at blive lyttet til eller forstået for de følelser og tanker, som du går med.

Mon det føles som om, at du føler dig begrænset i hvad du må føle og som om, at der bliver sat et låg på dig?

Kan du genkende de her følelser eller er jeg helt forkert på den?

Det lyder i hvert fald rigtig ubehageligt, og som om, at du har brug for mere støtte i, at det faktisk er en svær overgang, og en anerkendelse af, at fremtiden er svær at gå i møde.

Det er den, fordi det kan være svært at tage stilling til hvad, man skal før man overhovedet har sluttet det nuværende kapitel.

Det kan være rigtig svært med overgange – især hvis man har haft en god periode i ens liv, som man skal til at give afkald på, for så at tage hul på en ny begyndelse.

Det kan være utroligt overvældende.

Naturlige bumlede veje 

Jeg har allermest lyst til at give dig en kæmpe krammer og fortælle dig, at det lyder som en hård periode du er i lige nu.

Bagefter vil jeg fortælle dig, at du bestemt er god nok – og jeg kan ikke understrege nok, at de følelser og tanker, du har er helt forståelige, fordi det er en svær overgang.

Du må få lov til at føle præcist hvad, du føler uden at blive presset til noget bestemt.

Du er ung, og har en masse tid til at finde ud af hvad du skal i fremtiden.

Der er desværre mange som stresser så meget over fremtiden, at de har helt svært ved at være i nutiden.

Det lyder lidt som om, at din omgangskreds er kommet til at bekymrer sig lidt for meget over din fremtid i stedet for at være glade og stolte over hvor, du er i livet nu.

Det kan forældre og andre komme til at udtrykke på nogle måder som vi misforstår, og selvom de helt sikkert vil dig det bedste, så er det også vigtigt at du forstår, at det er okay at sige fra over for dem.

Det er okay, at fortælle dem, at det ikke hjælper dig i din situation og faktisk bare gør, at du lukker dig selv mere ind.

Det er dog desværre meget lettere sagt end gjort.

Presset om din fremtid

Desværre lever vi i et samfund hvor det hele tiden gælder om at præstere bedst muligt, og at være den bedste udgave af sig selv.

Denne følelse og dette pres kan især opstå i teenageårene, hvor man hurtigt kan sammenligne sig med andre.

Det gør, at man hurtigt kan komme til at føle sig forkert og malplaceret. Men vi er alle unikke på hver vores måde, og det er vores helt særlige styrke.

Og hvem ved egentlig hvad de skal i fremtiden allerede som teenager?

Det er noget man finder ud af hen ad vejen, og det er en bumlet vej, men det er også helt okay, og meget naturligt.

Man skal tage den tid man har brug for, og have sig selv med i stedet for at lade sig presse af andre, selvom det kan være rigtig svært.

Nogle gange kan man nemlig følge de forventninger andre har til en, og komme til at glemme sig selv, hvilket kan være rigtig hårdt.

Mange kan hurtigt komme til at føle sig forkert, men det er du bestemt ikke.

Du har ligeså meget ret til at indtage en plads med dine følelser og tanker og at være dig – ligesom alle andre har.

Det fortæller jeg dig fordi jeg kan høre, at det fylder meget for dig.

At snakke om sine følelser 

Mon du kunne have lyst til at tage en samtale med dine forældre om det?

Du kunne fx fortælle dem, at du virkelig har brug for, at de lytter og prøver at sætte dem ind i din situation.

Hvordan tror du det vil være at gøre sådan?

Jeg ved godt, at det kan være virkelig svært at fortælle – især når man måske føler, at ens følelser bliver afvist?

Du kunne for eksempel vise dem dette brev som du har skrevet til BørneTelefonen, eller mit svar til dig? Måske kan de på den måde forstå alvoren i det?

Jeg håber, at du vil opleve, at folk omkring dig sætter pris på, at du rækker ud til dem.

Jeg kan høre på andre unge, der skriver herind, at det kan være en stor hjælp at være ærlig omkring sine følelser.

Nogen oplever at det kan bringe dem endnu tættere sammen med mennesker tæt på og skabe en særlig tillid, hvor den anden part også får lyst til at åbne sig op.

Men jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært.

Jeg prøver bare at fortælle dig, at man gerne må spørge om hjælp for det er det, vi har vores omgangskreds til.

Jeg håber virkelig, at du vil overveje at tage en snak med nogen om det.

For du har ret til at blive lyttet til, og at føle dig set og hørt.

Ellers har du måske med et familiemedlem, en ven, en lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved?

Det kan nemlig være rigtig rart at dele sine tanker med nogle, så man ikke føler sig alene med det.

Du skriver at du ser dig selv på kanten af en bro, klar til at hoppe næste gang fremtiden, nævnes

Det bliver jeg bekymret over at høre.

For som jeg skriver ovenfor, så er det virkelig forståeligt at det er svært med livets overgange og et tage stilling til noget nyt, som kan føles umuligt at kende svaret på lige nu.

Men med måden, du beskriver det på, der får jeg fornemmelsen af at det her presser dig så utrolig meget, at du overvejer at tage dit eget liv.

Det kan sagtens være jeg misforstår dig, så skal du jo bare se bort fra den del af brevet, ikk?

Men hvis det er sådan, at det her er så svært for dig, at du går med tanker om at tage dit eget liv, så skal vi vide, at der er hjælp at hente. Du har nemlig ret til hjælp.

Er der nogen lærere på skolen, der ved hvordan du har det?

Hvis det er rigtigt forstået at du går med tanker om at tage dit eget liv, så har lærerne og lederen på din efterskole pligt til at hjælpe dig.

Har du mon en kontaktlærer, du har det godt sammen med?

Eller måske der er en lærer, pedel, forstander eller andre, du er særligt tryg ved?

Efterskolen har mulighed for at kontakte kommunen og spørge hvilken hjælp, man kan få.

Den hjælp har du ret til, så du kan få det bedre.

Derfor vil jeg forslå dig, at starte med at række ud til dem tæt på dig på efterskolen.

Hvad tænker du mon om den mulighed?

Vil du vide mere om hvordan du kan passe godt på dig selv lige nu?

Hvis det føles som et lidt stort skridt lige nu, så kan det også være at det vil være rart for dig at blive lidt klogere på hvad, du kan gøre, hvis du går med tanker om at tage dit eget liv.

Og igen, hvis jeg har misforstået dig, så skal du bare springe det her over.

Men hvis det giver mening for at høre lidt om, så har vi lavet en temaside om det.

Den finder du lige: her

Headspace

Jeg tænker også på om det mon kunne hjælpe at snakke med en helt fremmed om det?

Det kunne for eksempel være en mulighed for dig at kontakte Headspace.

Det er et sted, hvor du kan få gratis og anonym rådgivning om alt hvad, du har i tankerne.

Der er nogle rigtig søde mennesker, der står klar til at hjælpe dig.

Du kan snakke med dem om at skulle navigere i livet efter efterskolen og de følelser, der er forbundet med det.

De kan også rådgive dig i hvad, du kan gøre for at få det bedre og håndtere situationen.

Jeg kan nemlig høre på dig, at det fylder rigtig meget. Mon du kunne have lyst til det?

Du har ret til at få hjælp til at få det bedre

Når livet lige nu er så svært, som du beskriver, så har du ret til at få hjælp.

Jeg håber at du kan bruge det mod og den styrke, du har vist ved at skrive til BørneTelefonen, til at række ud og kæmpe videre for at få det bedre.

Jeg tror på dig.

Jeg håber, at du får delt dine tanker med nogle omkring dig.

Hvis du ikke føler, at du har lyst til at snakke med nogle voksne du kender, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at skrive til os igen.

Du kan også kontakte os via BørneTelefonen på 116111 eller på SMS og chat.

Vi sidder klar til at lytte og tale døgnet rundt.

Knus og kram

BørneTelefonen