Brev

Mit liv

Jeg har fjernet dele i dit brev, så du er helt anonym. Men du skal vide, at jeg har læst det hele, og ved alt hvad du har fortalt om i dit brev til os.

Hej jeg er 17 år ved ik helt hvor jeg skal begynde…

For nogle år siden fik jeg øjnene på den her pige i min klasse jeg ville ik miste hende og var bange for at spørge hende om kærester så gik der et helt år så sidder vi her og skal have nye pladser

Mig og pigen bliver rykket sammen hun havde ellers aldrig lagt mærke til mig men så sidder vi ved siden af hinanden vi begynder og snakke sammen og gøre alt muligt sammen vi havde virkelig definitionen af love is in the air så kom sommerferien

Jeg tænkte i sommerferien var det oplagt at spørge hende om vi skulle være kærester men det turde jeg selfølig ik

Nyt skoleår begyndte og jeg tror ik jeg sagde et ord til hende og det samme omvendt

Sommerferien startede og husk på at hun var det absolut eneste jeg stod op til om morgenen nå sommerferien var lige begyndt også en morgen fik jeg modet til at spørge hende… en hel dag gik uden svar og lige da jeg skulle lægge mig til at sove kom der en notifikation jeg tjekket og… nej svaret var nej jeg var så ked af det men kunne ik få EN tåre ud.

Skolen startede igen og jeg gik i sådan en mode hvor jeg bare var ligeglad med alt og alle.

bum så blev jeg smidt ud af min skole så blev jeg nød til at starte på folkeskole ja… den første månede gik dårligt jeg var extremt stille og talte ik med nogen men så efter 3 måneder efter jeg startede gik det godt jeg havde sådan 6 venner!

Men så ligepludslig mistet de interesse i mig jeg har så lige idag fåde ad vide at nogen af pigerne har simpelhen betalt nogen af drengene til at snakke med mig og være venner med mig nå 5 måneder inde til den nye skole er jeg så blevet stille igen men så ligepludslig hvis jeg ikke kan finde ud af at få venner kan jeg bare være den sjove og grine jeg fik dem til at grine…

De begyndte at miste interesse nu, og jeg vil så gerne blive inviteret til et eller andet ude for skolen det skete aldrig

i dag blev jeg så modig og spurgte 3 af mine venner fordi jeg viste de skulle hjem til en ad dem om jeg mådte komme med de sagde de ik sku noget de sku bare hjem til sig selv… jeg viste det var en løgn men skulle være 100%

Chekket snap kortede hvor jeg kan se deres lokaliton der var de alle drengene hos en af mine klassekammerater alle undtagen mig jeg har haft gode dag to-tre gange om måneden og resten har der altid været et eller andet.

Jeg har drikket meget vodka og ryget de sidste tre måneder fordi mit liv syntes jeg er forfærdligt jeg har ingen venner har aldrig åbnet op for det for nogen og smerten i alle de gange jeg har sagt “jeg har det fint” er extremt høj

Jeg putter et smil på vær fucking dag men jeg er ikke ok inden i

Hele min klasse syntes jeg er et dårligt menneske fordi en episode der skete for en uge siden men selfølig ser de ik på min side jeg er en joke de så den på den populære

Jeg har prøvet at slå mig selv ihjel 5 gange uden held og hvis jeg åbner op til nogen ville alle være ligeglad med mig jeg er jo en dreng hvis det var en pige ville hendes veninder komme løbene….. fuck…

Opdatering (4 måneder senere) stadig ingen venner er blevet rejectet af en pige da jeg allerede var på mit laveste så det gjorde det ik bedre har det af helveds til

(6 måneder senere) jeg er blevet mobbet i 10 måneder nu. så en af de populære dreng i klassen spurgte mig om jeg kendte en der hedder “x” han går ikke på skolen men han er sådan en man kender hvis man går til fester osv. men jeg sagde nej så kaldte han mig en “npc” taber idiot svag og han er ik lige startet det har gået på i lang tid men du ved hvis man hælder et glas op til toppen så lige pludslig så skal der ikke mere end én dråbe til at det spilder. det var hvad der skete for mig.

Selvom jeg er blevet kaldt det der hele tiden så skulle der kun lige det der til helt ærligt jeg kaldt hans mor en luder bum nu har jeg 10 bandemedlemmer der troer med at slå mig i jorden det gjorde de så aldrig

Men nu er vi idag alle hader mig for den éne ting. jeg sagde hørte idag en pige som jeg ALDRIG har gjort noget sige “jeg kommer aldrig til at ku lide ham jeg ka ikke tilgive ham for det han sagde om (populær kid) mor

Sådan er der 15 piger og drenge i klassen der tænker på mig de har mobbet mig lige siden jeg sagde det de hørt en ting og en ting kun jeg kaldt (populær kid) mor en luder så kommer der satemedme en dreng op efterhan hørte det der pigen sagde så sagde han “jeg har ondt sf dig men du er selv uden om det”

Han har tidligere fået opmærksomhed for han var “deprimeret” jeg er også en af de eneste der kendte historien til hvorfor han var det men anyways INGEN kommer nogensinde til at vide hvordan jeg havde det da jeg skrev de ord til (populær kid) eller hvordan jeg har det nu det er mobning

Jeg har siddet alene med i flere måneder nu og jeg har det forfædeligt og alle de folk på min aldet som kalder sig selv deprimeret kommer ALDRIG til at føle som jeg gør og det er HVER dag jeg sidder tilbage nå vi skal lave grupper helt alene og jeg har før haft en liste hvor der stod alle de ting der havdet mig kørende (i live) den har aldrig været på 0

Jeg har én ting på lige nu og fejler den så har jeg virklig ingenting atleve for jeg har tusinde andre problemer som jeg ikke nævnet for så ville det være en alt for stor tekst.

Så… har lige læst teksten igennem som om jeg var en læser, hold kæft man jeg har det 100 gange værrer end hvad det lige ser ud på, på teksten man hold kæft man kan slet ik forklares hvor dårligt jeg har det

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Brevet er anonymiseret af brevkasseredaktionen

Kære dreng.

Jeg har læst dit brev, og jeg har mest af alt lyst til at give dig en kæmpe krammer.

Jeg bliver virkelig bekymret for dig, når jeg læser din historie og jeg vil meget gerne hjælpe dig. Du har ret til at blive hørt og mødt med omsorg.

Det er meget tydeligt, at du har båret rundt på en kæmpe smerte i rigtig lang tid. Jeg forstår godt at det kan føles som om at der ikke er noget at leve for mere, når alt omkring en ramler og falder fra hinanden.

Men kære du, jeg vil fortælle dig, at der er håb. Det her er ikke din endestation, selvom det måske føles sådan lige nu. Der er en udvej. Men du skal ikke stå med dette alene. Det er så vigtigt at du får hjælp fra en voksen.

Derfor er jeg også meget glad for at du har skrevet til os, og åbnet op for så svær en historie. Jeg ved at det ikke er let at række ud efter hjælp, når man har det svært, så hvor er det stærkt at du har rakt ud til os.

Når du rækker ud efter hjælp, viser du mig, at du stadig har et håb i dig. Et håb om at få det bedre. Ved at skrive dit brev, kæmper du en kamp for at gøre det håb større.

Jeg tænker dog på om du kunne have lyst og overskud til at ringe ind til os på 116111? Her kan vi bedre snakke om hvad der er det bedste for dig lige nu.

Vi vil så gerne hjælpe dig. Vi lytter på dig og tager dig alvorligt.

Hvor har du kæmpet hårdt – og i lang tid!

Når jeg læser det du har skrevet, bliver det tydeligt hvor meget du har været igennem – og hvor alene du har følt dig. Fra din første forelskelse til de mange gange, hvor du har oplevet afvisning, mobning, uretfærdighed og en følelse af at stå udenfor fællesskabet.

Det er så tydeligt, at du har kæmpet for at finde en plads og føle, at du hører til, men gang på gang er blevet mødt med afvisning og svigt. Det er klart at det gør ondt.

Du skriver også “Jeg putter et smil på vær fucking dag men jeg er ikke ok inden i”. Når jeg læser det, får jeg helt en knude i maven, og kan virkelig mærke hvor forfærdeligt det må være at have det sådan. Jeg tænker at det føles lidt som at være usynlig. At folk kigger lige igennem en, og nærmest ikke registrerer at man er der. Og den eneste opmærksomhed man får, er negativ. Det kan ingen mennesker holde til.

Brug for hjælp til at finde vejen ud af det svære

Du fortæller at du har prøvet at slå dig selv ihjel 5 gange. Det er meget alvorligt, og jeg bliver så bekymret.

Når man har det så svært, som du beskriver, kan det være en kæmpe hjælp at tale med nogen, der er uddannet til at støtte og hjælpe i præcis sådan nogle situationer.

Det kan både være akuthjælp. Det kan også være mindre akuthjælp; der har du ret til at få hjælp af din kommune. Det kan du læse lidt om herunder.

Akuthjælp – ring 112

Hvis du er i fare for at gøre noget alvorligt mod dig selv, hvis alt bliver for meget, så er det så vigtigt at du søger akuthjælp. Du kan ringe til 112, som kan hjælpe dig med det samme.

Du har ret til at få hjælp af din kommune

Det gør stort indtryk, når du beskriver hvor hårdt du har kæmpet i så mange år og at du fortæller, at du ikke har meget tilbage på din liste over ting, der holder dig kørende. Du beskriver også at du drikker vodka og har røget de sidste 3 måneder.

Derfor synes jeg du skal vide, at kommunen har pligt til at hjælpe dig. Det er ikke okay at du har det så dårligt. Du har ret til at få hjælp til at det bliver bedre.

Du kan få en bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du har lyst, kan du få en gratis bisidder fra BørneTelefonen. Vi har bisiddere i hele Danmark. Det er en socialrådgiver, som ved alt om hvad, kommuner kan hjælpe med og hvad, du har ret til at få af hjælp.

Bisidderen kan hjælpe dig med at kontakte kommunen og høre, hvad der findes af hjælp, dér hvor du bor.

Du kan læse om BørneTelefonens bisiddere: her

Hvis du ringer til os på 116111 kan vi hjælpe dig med at få en bisidder – hvis du har lyst. Eller snakke med dig om alt det, du står midt i. vi har åbent alle dage, også om natten og også juleaften. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Du har ret til at være tryg i din skole

Du har oplevet rigtig meget mobning og udstødelse på din skole. Sådan skal det slet ikke være. Alle har ret til at have en god skolegang, hvor man føler sig tryg og sikker. Det har du også. Det er de voksne på din skole som har pligt til at hjælpe dig, når den slags sker.

Så hvis du har en lærer som du har en god relation til, så prøv at fortæl lidt om hvad der sker, så kan den lærer hjælpe dig, så mobningen bliver stoppet. For du har ret til at det skal stoppes.

Hvis din lærer ikke lytter, kan du også tale med skolens ledelse. Det er deres ansvar at det er trygt at være på skolen for alle skolens elever. Derfor har du krav på at de tager dig alvorligt. Hvis de ikke gør noget for at stoppe mobningen, så kan du faktisk klage.

Det kan du læse mere om lige: her

Har du en voksen du stoler på og føler dig tryg ved?

Det kan fx være en af dine forældre, en god lærer eller en helt tredje. Det vigtigste er at det er en som du føler dig tryg ved.

Hvis der er en person, som du tænker kunne hjælpe dig med at tage det første skridt mod at få hjælp, så prøv at række ud til dem. Du behøver ikke forklare alting på én gang – du kan starte med at fortælle, at du ikke har det godt, og at du har brug for støtte til at få hjælp.

Den person kan også hjælpe dig med at komme til lægen, hvis du har brug for det.

Hvem ved hvordan du har det?

Jeg lægger mærke til at du ikke skriver så meget om dine forældre. Ved de mon hvordan du går og har det?

Hvis det ikke er så nemt at tale med dem og hvis du ikke har så mange voksne i dit liv, som du er tryg ved at række ud til – så kan en mulighed også være at kontakte din kommune, som der står lidt om længere oppe.

Headspace

Hvis du ikke føler at der er en omkring dig som du har lyst til at snakke med, så vil jeg spørge dig om du kender rådgivningstilbuddet der hedder Headspace?

Headspace er et fantastisk netværk man kan trække på, når man har svært ved at se, hvor man skal gå hen efter hjælp og støtte. De er virkelig gode til at holde unge i hånden, når noget er svært.

Det der også er rigtig godt ved Headspace, er at de har centre rundt omkring i landet, så man kan komme ind fysisk og snakke med nogen, der kan hjælpe en. Nogle gange kan det være rart, at møde fysisk op, så de kan se en, og man kan nogle gange åbne bedre op, hvis der sidder en rigtig sød rådgiver overfor en.

Måske du har mod på at kontakte dem?

Jeg håber virkelig at du kan mærke at jeg gerne vil hjælpe dig! Jeg ønsker at du skal få det godt igen.

Jeg håber derfor også at du vil ringe ind til os på 116111, så vi sammen kan finde ud af hvad næste skridt skal være. Du har ret til at få hjælp, og hjælpen er der også til dig.

Bliv ved med at kæmpe, du er meget stærkere end du selv tror!

Jeg sender dig mange varme tanker

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat