jeg er begyndt at selv skade og jeg ved ikke om jeg vil stoppe igen
hej børnetelefon, jeg er en 14 årig pige og jeg går i 8.klasse.
som du nok kan gætte dig til er dette bræv om selvskade…jeg ved ikke hvordan jeg skal starte det her bræv, så jeg startere bare fra der hvor jeg tror det hele startede.
sidste år i maj selvskadede jeg mig selv for den første gang, jeg kan ærligt ikke huske hvorfor jeg gjorde det. men efter det fik jeg det så *klamt* med mig selv, hvordan kunne jeg gøre sådan noget. så jeg stoppede…i noget tid, jeg prøvede virkelig at stoppe men for vær dag jeg ikke gjorde det fik jeg det værre og værre, der var mange gange hvor jeg måtte forlade klasssen fordi jeg fik et *græde anfald* hvor jeg bare ikke kunne stoppe med at græde. jeg kan ikke huske hvorfor jeg græd…to be honest var mit liv et fucking paradis den gang, i forhold til hvad det er nu. men så ved jeg ikke hvad er skete men jeg stoppede med at være ked af det…bare ud af det blå. så var der sommer månederne og efteråret der var alting godt jeg var ikke ked af det og jeg havende ikke en træng til at gøre skade på mig selv.
men i september gik det hele galt. mig og min mor begyndte at skændes meget og på grund af det begyndte jeg ikke at sove fordi jeg brugte min telefon for at distrahere mig selv. jeg begyndte også at hænge ud med de forkerte mennesker der ikke har en god indflydelse på mig men jeg kan ikke lade værd. så jeg snakkede ikke med min mor eller mine venner, men stadigvæk følte jeg mig ikke ked af det, jeg græd aldrig jeg blev ikke trist når mig og min mor skændes, så i stedet for at blive ked af det blev jeg sur og kold mod hende. og det omvendte skete ovre i skolen! jeg hader at gå i skole men jeg blev mega energisk og glad, jeg kunne ikke side stille og jeg smilede altid (det er stadig væk sådan). men jeg følte mig aldrig rigtig glad, forstår du?
sådan var det men det blev lige som værre, jeg stoppede også med at spise ovre i skolen. ikke fordi at jeg er særlig overvægtig eller noget men jeg vil bare gerne have at der i det mindste er en ting ved mig der er perfekt, jeg spiser dog stadig der hjemme.
så nu kommer vi til der hvor jeg er nu. jeg begyndte at selvskade igen den 17. december. jeg sad inde på mit værelse og klokken var omkring 01:30 eller sådan noget og lige pludselig kom det hele bare ned over hovet på mig. det med min mor, mine venner, min falske glæde og min kold-hed. og jeg græd og jeg græd for første gang i flere måneder, og jeg blev overvældet. så jeg fant en red bull kapsel og klippede den over…og ja skar mig selv med den på min arm omkring albuen. det fik mit hovede *rent* og jeg stoppede med at græde, så jeg stoppede. men der gik ikke mange minutter før jeg begynte igen, jeg havede brug for ikke at tænge. den næste morgen ville jeg ikke kikke mig selv i spejlet jeg følte mig så klam og på en måde som en *attention seeker*. jeg havede en lang arme trøje på så men kunne ikke se det. men aligevelg fandt min søster det…det var lit helet da hun fandt det så jeg fortalte hende at jeg bare havede kløet mig, hun trode på det. men efter det stopede jeg med at gøre det på min arm, jeg gøt det nu på min hofte. der kan jeg gemme det for mig self og andres øjne.
det var der jeg også begynt at tænke på at slutte det, slutte livet. jeg har planlagt det jeg ved hvordan jeg vil gøre det. vis jeg vil gøre det. jeg har tænk over hvordan folk ville reagere vis jeg gjorde det. men jeg kommer ikke til at gøre det, ikke jo mindre at det bliver værre.
men jeg får en renhed i min hjerne når jeg gør det, når jeg tænker på hvordan jeg hopper ud fra en bygning eller når jeg skære i mig selv, jeg stopper med at græde. jeg ved ikke hvad jeg ellers kan gøre i stedet for at skade mig selv. jeg vil gerne stoppe men jeg tror ikke jeg kan.
hvad skal jeg gøre eller skal jeg overhovet gøre noget?
jeg ved at det er en god ide at tale med venner om det men jeg har ikke nogle jeg kan fortælle det til, og familie er ude af blikket.
er det farligt at selvskade på hoften? kan man rammen en vigtig blodårer?
og hvorfor finder jeg det *hjerne ransende* at tænke på min ejen død?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
