hvad betyder  rettigheder?

Alle børn og unge under 18 år har deres egne rettigheder. Det står i Børnekonventionen og i de love, vi har i Danmark.

Dine rettigheder betyder, at der er noget, du har krav på.

Du har for eksempel krav på at vokse op i et trygt hjem, og gå i en skole hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling.

Her på siden kan du læse mere om dine rettigheder, og hvad du kan gøre, hvis ikke de bliver respekteret.

dine rettigheder

en dommerhammer
ret til beskyttelse mod racisme og diskrimination

Det betyder fx:

  • At ingen må behandle dig anderledes, holde dig udenfor, nedgøre eller drille dig på grund af din etnicitet og hudfarve
  • At de voksne skal hjælpe dig, hvis du oplever racisme eller forskelsbehandling på baggrund af din hudfarve eller din etnicitet
  • At du har de samme rettigheder som alle andre børn og unge – uanset hvordan du ser ud og hvor du kommer fra

Det er de voksnes ansvar at dine rettigheder respekteres.

Hvis du oplever diskrimination eller racisme er det vigtigt, at du får hjælp til at få det stoppet. Det kan være ved at fortælle det til dine forældre, en lærer eller en anden voksen.

Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller på chatten.

Alt efter hvad der er foregået, kan det fx anmeldes, eller du kan lave en klage. Det vil vi gerne hjælpe dig med! Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde frem til nogen, der kan støtte dig og bakke dig op, så du ikke står alene.

Du kan også kontakte Sabaah, der hjælper minoritetsetniske LGBTQ+ personer, eller LGBTQ+ Ungdom.

se video om at blive diskrimineret på grund af religion

Diskrimineret på grund af min religion
ret til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb

Det betyder fx:

  • At du ikke må blive slået
  • At ingen må true eller presse dig
  • At du selv bestemmer over din egen krop
  • At ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser

Hvis du oplever, at dine rettigheder ikke bliver overholdt, har du ret til at få hjælp. Loven siger, at alle voksne i Danmark har pligt til at hjælpe et barn eller en ung, der oplever vold, trusler og overgreb.

Vi kan også hjælpe dig med at få det stoppet. Kontakt os på chatten eller ring til os på nummeret 116 111.

Vi kan sørge for, at de voksne der har ansvar for at stoppe volden, får det at vide. Vi kan fx fortælle det til de folk, der er ansat i din kommune til at hjælpe børn og unge.

Og vi kan gå med dig og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Personen der vil tage med hedder en bisidder. Det kan du læse mere om her!

pil ned
ret til ligestilling og beskyttelse mod forskelsbehandling

Det betyder fx:

  • At alle børn og unge skal have de samme muligheder uanset køn, seksualitet, handicap, etnicitet, religion og hudfarve
  • At du selv bestemmer over din seksualitet, og at du ikke må blive forskelsbehandlet på baggrund af din seksualitet
  • At du selv bestemmer over dit køn, og at du ikke må udsættes for forskelsbehandling og nedgørende kommentarer på grund af dit køn

Hvis du oplever nedsættende kommentarer eller bliver behandlet anderledes på grund af dit køn og/eller seksualitet, har de voksne pligt til at stoppe det. Det gælder både i skolen og i fritiden.

Alt efter hvad der er foregået, kan det fx anmeldes, eller du kan lave en klage. Det vil vi gerne hjælpe dig med! Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde frem til nogen, der kan støtte dig og bakke dig op, så du ikke står alene.

Du kan starte med at ringe eller skrive til os på 116111 eller på chatten.

Du kan også kontakte Sabaah, der hjælper minoritetsetniske LGBTQ+ personer, eller LGBTQ+ Ungdom.

ret til at vælge tro og religion

Det betyder fx:

  • At du selv må bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro
  • At ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion
  • At du har lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog

Du har ret til at have din egen religion. Men dine forældre har også lov til at opdrage dig i deres religion, og de kan bestemme, at du fx skal tage med til gudstjeneste eller fredagsbøn, men de kan ikke bestemme, hvad du tænker, mens du er der.

Det gælder altid, at ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion. De voksne omkring dig skal stoppe det, hvis det sker – og hvis de ikke opdager det, er det vigtigt, at de får det at vide. Prøv om du kan fortælle det til en lærer eller en anden voksen, du kender. Du kan også starte med at ringe eller skrive til os – så kan vi sammen finde ud af, hvem du kan gå til.

se video og få råd hjælp! jeg lever et dobbelt liv

Dilemma: Jeg lever et dobbeltliv
ret til privatliv

Det betyder fx:

  • At du selv bestemmer, om det du skriver i din dagbog, i breve, i mails og SMS’er skal deles med andre
  • At ingen må lægge billeder af dig på nettet, uden at du har givet lov
  • At ingen må logge sig ind på dine profiler og beskeder på nettet

Derudover må andre ikke krænke dig på nettet – fx ved at poste grimme opslag om dig, eller lægge billeder og video ud af dig på nettet.

Hvis dine billeder er blevet delt med andre uden din tilladelse, er det ikke din skyld. Du har ret til at få hjælp, og det er vigtigt, at hjælpen bliver sat i gang hurtigt, så billederne eller videoen ikke når at blive delt igen. Vi vil foreslå, at du prøver at fortælle det til en voksen, du kender – eller kontakter os på 116 111.

Hvis du oplever, at dine forældre tjekker din telefon, kan du starte med at fortælle dem, at du faktisk har ret til et privatliv. Måske kan I sammen blive enige om en balance, hvor du fortæller dem nok om dit liv, til at de føler sig trygge og ikke er bekymrede for dig.

ret til at blive hørt og inddraget

Det betyder fx:

  • At dine meninger altid skal høres og tages alvorligt i skolen, derhjemme og andre steder. Det betyder dog ikke, at du altid kan få det præcist, som du ønsker
  • At dine forældre og andre voksne, som tager beslutninger om dit liv, også skal lytte til, hvad du mener. I skal sammen prøve at finde løsninger, du også synes er gode
  • Hvis dine forældre skal skilles og de er uenige om, hvor du skal bo, så har du ret til at blive hørt og sige din mening

Hvis du ikke bliver inddraget i en sag, der handler om dit liv – eller hvis du synes, de voksne virker ligeglade – kan du få hjælp fra Børns Vilkår.

Vi hjælper mange børn og unge, der har oplevelser med ikke at blive hørt. Vi kan fx tage med til møder med kommunen eller i Familieretshuset, hvor vi sørger for, at der bliver lyttet ordentligt til dig. Det, vi tilbyder, hedder en bisidder. Du kan læse mere om, hvad en bisidder er her!

pil ned
ret til omsorg og tryghed

Det betyder fx:

  • At dine forældre og de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det trygt og godt
  • At skolen skal stoppe det, hvis du bliver truet, drillet eller mobbet i skolen
  • At du har ret til at være en del af et trygt fællesskab i skolen, fritiden, eller derhjemme

Hvis du bliver slået derhjemme, kan vi hjælpe dig. Du kan starte med at ringe eller skrive en besked til os på 116 111 eller på chatten.

Vi kan sørge for, at de voksne der har ansvar for at passe på dig, får det at vide. Vi kan fx fortælle det til de folk, der er ansat i din kommune til at hjælpe børn og unge. Og vi kan gå med dig og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Det kalder vi for en bisidder. Du kan læse mere om det her!

pil ned
ret til lægehjælp og viden om sundhed

Det betyder fx:

  • At du har ret til undervisning om kroppen, sex og sundhed
  • At du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg
  • At du har ret til hjælp, hvis du bliver gravid
  • At du har ret til at få hjælp med psykiske problemer

Hvis du har brug for lægehjælp, har du ret til at få det. Uanset om det drejer sig om influenza, psykiske problemer, prævention, graviditet eller andet.

Du skal vide, at en læge som udgangspunkt ikke har tavshedspligt overfor dine forældre. Så længe du er under 18 år, skal dine forældre vide det, hvis du fejler noget eller skal have medicin.

I særlige situationer kan lægen godt lade være med at sige noget til dine forældre. Det kan fx være, hvis dit besøg hos lægen handler om prævention og seksuelle spørgsmål, eller hvis lægen ved, at du kan blive udsat for fare, hvis din forældre får kendskab til lægebesøget.

Det er dog altid op til lægen at vurdere og beslutte, om han eller hun skal undlade at give informationerne videre til dine forældre.

ret til fritid og leg

Det betyder fx:

  • At dine forældre skal sørge for, at du har tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv
  • At der er regler for, hvornår du må få et fritidsjob
  • At der er regler for, hvor meget du må arbejde – både i dit fritidsjob og derhjemme

Du har ret til at lave ting i din fritid, som du synes er sjove. Fx at gå til sport, lytte til musik, spille computer, se film eller gå i biografen.

Dine forældre kan dog stadig være med til at bestemme, hvad du skal lave i din fritid.

Hvis du ikke føler, at du har lov til eller mulighed for at have en fritidsinteresse, kan du ringe eller skrive til os helt anonymt på 116 111 eller på chatten.

se video om
rettigheder

Rettighedsquiz med Maleeha & Rukhsar

quiz

en vægt med to vægtskåle, hvor der i den ene er et tegn for rigtigt, og den anden er der et tegn for forkert

sandt eller falsk om dine rettigheder

se video om
rettigheder

Se filmen om Salim, Caro og Aya, der viser nogle af de dilemmaer, du som barn eller ung kan opleve i en dagligdag med skole, familie, kærlighed, venskaber og fester.

STILLE-ROLIGT 2 | Kortfilm af Jonas Risvig

quiz

en lup der ser på en telefon med et paragraf-ikon på skærmen

har du styr på dine rettigheder?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat